Lima. Peru’s hovedstad. Vi havde hørt fra alle at Lima ikke var det store og at man maks kan bruge to dage i byen. Derfor havde vi ingen forventninger til byen. Vi blev dog positivt overrasket. De sikre dele af byen er præget af rige mennesker. Bygningerne er forskellige smukke farver og velbevaret. Mens bygningerne i de mere fattige dele er forfaldne og uden farve. Vi nød at gå rundt i byen og kigge på husene og deres koloniale stil. Vi brugte vores sidste dag i Lima på at se centrum af byen. Vi så Plaza de Armas, katedralen og katakomberne. Lima har endda en chinatown. Vi vil dog sige at en port og nogle få kinesiske restauranter og tegn ikke udgør en chinatown. San Francisco kloster var dog en helt anden sag. Vi fik en rundtur i klosteret og så den fantastiske udsmykning som katolske kirker tillader. Under klosteret er der nogle katakomber. Disse katakomber bugner med skelet dele. Vi var desværre ikke tilladt at tage billeder i klosteret. Men vi kan sige jer at det er en ny oplevelse at se 250.000 menneskers knogler ligge rundt omkring.
Vi siger nu farvel til Peru og tak for en uforglemmelig måned. Vi vil dog sige at vi savner mad med smag og uden kulhydrater. Derfor nød vi den fantastiske sandwich vi fik en af de sidste dage. Grøntsager gør underværker.
Næste stop er San Francisco, hvor vi glæder os til at blive forkælet og få nye og anderledes oplevelser. Eventyret forsætter.

Da vi havde et par dage ekstra besluttede vi os for at tage på en tur. Efter megen debat om hvor vi kunne tage hen og hvad vi kunne se på 5 dage, valgte vi at tage til Mancora. Mancora er en af de nordligste byer i Peru, som er kendt for gode surfe strande. Det tog os 20 timer i bus fra Lima, men vi kom friske til byen. Vejret var varmt og hostellet godt. Vi boede på Loki som er et party hostel med pool, bar, udsigt til vandet og hængekøjer. Dette betød dog at der var druk fra kl 10 (der var ikke nogen der var oppe før det). Så vi nød nogle dage med fuld fart og druk, dog i ferie fart da vi brugte det meste af tiden ved poolen eller på stranden. Vi mødte flere sjove mennesker, mest australier. Vi mødte nogle danskere som vi havde mødt to uger tidligere i Arequipa. Tilfældigt men sjovt. En af australierne vi mødte kunne surfe, hvilket betød at vi fik gratis surfe lektioner. Dette betød dog ikke at vi blev gode, men det var sindssygt sjovt. Vi glæder os til at vise vores skills frem i Australien. En anden stor oplevelse vi havde var i et skildpadde reservat. Her var det muligt at svømme med 11 store havskildpadder. Helt klart en af de fedeste ting i Mancora. Trods alt vores sjovt blev vi dog også ramt af vores første sygdom, hvilket resulterede i at Ida havde feber for en aften. Vi er dog raske igen så der er jo ingen skade sket. Alt i alt var det fedt at opleve en ny side af Peru og se norddelen. Vi fortryder i hvert fald ikke de i alt 40 timer vi har brugt i Cruz del sur busser.

Delfiner, pingviner, søløver, pelikaner og en hulens masse fugle. Dette er essensen af Paracas. Byen i sig selv er en hyggelig lille havneby med små restauranter ud til vandet, vi nåede dog ikke at smage så meget af den lokale mad, da vores hostel bød på eget køkken, hvilket resultere i mange forsøg på at lave hjemmelavet sund mad.

Vi brugte vores eneste fulde dag på at tage ud at se naturreservatet. De første to timer brugte vi på en båd til Islas Ballestas, hvor vi fik set alle de før nævnte dyr, mens vi senere på dagen kørte med bus rundt i området. Her fik vi set smuk klippenatur og flamingoer. Samtidig fik vi den sjældne mulighed for at se sydamerikanske turister i deres naturlige habitat. Det er altid en glæde at se dem stimle sig sammen om en enkelt sæl eller se dem gå i spagat over en flot sten.
(Hvis i ser godt efter kan i se søløver på nogle af billederne)

Vi tog en hurtig bus fra Nazca til Ica på 2,5 time. På trods af at vi stadig var i ørken, så bød Ica og Huacachina på lagooner og storby. Ica og Huachina ligger en 5-10 minutters taxi tur fra hinanden. Ica er en storby med shoppingcentre og fastfoodkæder. I dagslys ser byen ikke ud af meget og virker ikke specielt indbydende. Men om aften bliver byens store gader lyst op og plazaen får liv. Vi nød aften på at gå rundt på gaden og nyde den mad der blev lavet på gaden.
Vi boede i Huacachina. Huacachina er en lille oase der kun lige er stor nok til at have to gader. Byen omringer en lagoone som giver byen liv og natur. Alle hostels har pool og der er palmer over det hele. Det er et rigtig paradis. Vores hostel bød på to oplevelser – vinsmagning og sandboarding. Da vi lige havde sandboardet besluttede vi os for at smage Peru’s vine og pisco. Vi må sige at ligesom alt andet i Peru, så er deres vine meget søde. Vi blev dog begge forelsket i mange af de første vine vi prøvede. Derefter kommer piscoen. Pisco er en form alkohol opfundet i byen Pisco i Peru. Det smager lidt som en mild vodka. Dog efter 4 shots stopper man med at lægge mærke til druens smag og forskellen på en den første og sidste pisco. Vi nød dog at få noget gratis vin og hyggesnakke med de franskmænd der var med på turen. De var dog ikke lige så henrykte for vinen som vi var – den var jo ikke fransk.

Om aften gik vi en tur op på sanddunerne for at se solnedgang.

Dagen efter tog vi på endnu en buggy tur. Denne gang var der ikke noget sightseeing – kun sandboarding. Huacachina er det bedste sted til at sandboarde, da det har større sandduner end Nazca. Vi var en større gruppe der tog afsted. Nu var vi jo begge blevet professionelle så da guiden fortalte os hvilke duner vi måtte køre ned af, så smuttede vi afsted. Vi må sige at der var langt ned og vi var en smule bange. Vi fik senere ros fra flere drenge fra vores hostels der mente at vi var nogle daredevils siden vi bare kunne springe ud i det på den måde.

Om aften stod den på fest. Det var jo Halloween. Hele vores hostel tog til en bar der hed Huaca-fucking-china. Vi havde drukket en øl der aften før så vi havde allerede fået en ven – Jorge. Jorge var bare festens midtpunkt. Der var dog bare en gang i mellem en af dem der arbejdede der der måtte hive fat i ham og minde ham om at han stadig var på arbejde i restauranten nedenunder.

Efter nogle fantastiske dage i Arequipa, vi er begge blevet totalt fans af den by, var det på tide at tage på vores videre færd mod Lima. Vi besluttede os for at tage med en overnight-bus i 8 timer til Nazca. Nazca er en lille by specielt kendt for deres Nazca-lines. Nogle linjer i jorden der siges at være lavet af aliens. I denne by gør de en stor del ud af at tilbyde flyveture over linjerne, men da vi havde hørt både godt og dårligt om disse turer, besluttede vi os i stedet at tage på en buggy-tur.
,

Turen bød på en 5 timer lang køretur blandt sandduner og ørken , til nogle af de kendte steder i Nazca.

Først kom vi forbi nogle akvædukter, som pre-inkaerne brugte til at opsamle vand fra grundjorden i. Nutidens Nazca bruger stadig dette system til at samle vand fra de omkring liggende bjerge.

Dernæst kørte vi videre til Nazca pyramiderne som formodentligt også er blevet brugt at pre-inkaerne. Det er kun en lille del af strukturen der er synlig, da de stadig er i gang med at udgrave dem, dog var der flere huller i jorden som tyder på at der ligger meget mere under overfladen.

Tredje stop på turen var ved en gravplads, hvor knogler, hårtotter og rester af tøj lå overalt på jorden. Der var endda et skelet der stadig sad oprejst. Dette sted mindede Ida om killingfields, som vi også skal se når vi når til Cambodia.

Sidst men ikke mindst fik vi endelig lov til at sandboarde. Jubbiiiiiii

Efter en fantastisk dag med en masse oplevelser, var det tid til at tage hjemad fra sandbakkerne da solen var op vej til at gå ned. Dog skete noget uventet på vejen hjemad i buggyen… Den var ved at brænde sammen. Vi havde fået af vide at der var omkring 40 min hjem fra det sted hvor vi havde sandboardet, men efter kun 10 min ville motoren ikke mere. Vi frygtede for i en overnatning i ørken. Dog pressede vores guide motoren til det yderste, og efter megen kamp kom vi helskindet hjem. Trods den skræmmende oplevelse så er det en fantastisk historie at fortælle folk.