Vi tog en hurtig bus fra Nazca til Ica på 2,5 time. På trods af at vi stadig var i ørken, så bød Ica og Huacachina på lagooner og storby. Ica og Huachina ligger en 5-10 minutters taxi tur fra hinanden. Ica er en storby med shoppingcentre og fastfoodkæder. I dagslys ser byen ikke ud af meget og virker ikke specielt indbydende. Men om aften bliver byens store gader lyst op og plazaen får liv. Vi nød aften på at gå rundt på gaden og nyde den mad der blev lavet på gaden.
Vi boede i Huacachina. Huacachina er en lille oase der kun lige er stor nok til at have to gader. Byen omringer en lagoone som giver byen liv og natur. Alle hostels har pool og der er palmer over det hele. Det er et rigtig paradis. Vores hostel bød på to oplevelser – vinsmagning og sandboarding. Da vi lige havde sandboardet besluttede vi os for at smage Peru’s vine og pisco. Vi må sige at ligesom alt andet i Peru, så er deres vine meget søde. Vi blev dog begge forelsket i mange af de første vine vi prøvede. Derefter kommer piscoen. Pisco er en form alkohol opfundet i byen Pisco i Peru. Det smager lidt som en mild vodka. Dog efter 4 shots stopper man med at lægge mærke til druens smag og forskellen på en den første og sidste pisco. Vi nød dog at få noget gratis vin og hyggesnakke med de franskmænd der var med på turen. De var dog ikke lige så henrykte for vinen som vi var – den var jo ikke fransk.
Om aften gik vi en tur op på sanddunerne for at se solnedgang.
Dagen efter tog vi på endnu en buggy tur. Denne gang var der ikke noget sightseeing – kun sandboarding. Huacachina er det bedste sted til at sandboarde, da det har større sandduner end Nazca. Vi var en større gruppe der tog afsted. Nu var vi jo begge blevet professionelle så da guiden fortalte os hvilke duner vi måtte køre ned af, så smuttede vi afsted. Vi må sige at der var langt ned og vi var en smule bange. Vi fik senere ros fra flere drenge fra vores hostels der mente at vi var nogle daredevils siden vi bare kunne springe ud i det på den måde.
Om aften stod den på fest. Det var jo Halloween. Hele vores hostel tog til en bar der hed Huaca-fucking-china. Vi havde drukket en øl der aften før så vi havde allerede fået en ven – Jorge. Jorge var bare festens midtpunkt. Der var dog bare en gang i mellem en af dem der arbejdede der der måtte hive fat i ham og minde ham om at han stadig var på arbejde i restauranten nedenunder.