Day 17-20 – Ica & Huacachina

Vi tog en hurtig bus fra Nazca til Ica på 2,5 time. På trods af at vi stadig var i ørken, så bød Ica og Huacachina på lagooner og storby. Ica og Huachina ligger en 5-10 minutters taxi tur fra hinanden. Ica er en storby med shoppingcentre og fastfoodkæder. I dagslys ser byen ikke ud af meget og virker ikke specielt indbydende. Men om aften bliver byens store gader lyst op og plazaen får liv. Vi nød aften på at gå rundt på gaden og nyde den mad der blev lavet på gaden.
Vi boede i Huacachina. Huacachina er en lille oase der kun lige er stor nok til at have to gader. Byen omringer en lagoone som giver byen liv og natur. Alle hostels har pool og der er palmer over det hele. Det er et rigtig paradis. Vores hostel bød på to oplevelser – vinsmagning og sandboarding. Da vi lige havde sandboardet besluttede vi os for at smage Peru’s vine og pisco. Vi må sige at ligesom alt andet i Peru, så er deres vine meget søde. Vi blev dog begge forelsket i mange af de første vine vi prøvede. Derefter kommer piscoen. Pisco er en form alkohol opfundet i byen Pisco i Peru. Det smager lidt som en mild vodka. Dog efter 4 shots stopper man med at lægge mærke til druens smag og forskellen på en den første og sidste pisco. Vi nød dog at få noget gratis vin og hyggesnakke med de franskmænd der var med på turen. De var dog ikke lige så henrykte for vinen som vi var – den var jo ikke fransk.

IMG_3737.JPG

IMG_3727.JPG

IMG_3729.JPG

IMG_3728.JPG

IMG_3731.JPG

IMG_3732.JPG

IMG_3733.JPG

IMG_3730.JPG

IMG_3735.JPG

IMG_3736.JPG
Om aften gik vi en tur op på sanddunerne for at se solnedgang.

IMG_3738.JPG

IMG_3739.JPG

IMG_3694.JPG

IMG_3693.JPG
Dagen efter tog vi på endnu en buggy tur. Denne gang var der ikke noget sightseeing – kun sandboarding. Huacachina er det bedste sted til at sandboarde, da det har større sandduner end Nazca. Vi var en større gruppe der tog afsted. Nu var vi jo begge blevet professionelle så da guiden fortalte os hvilke duner vi måtte køre ned af, så smuttede vi afsted. Vi må sige at der var langt ned og vi var en smule bange. Vi fik senere ros fra flere drenge fra vores hostels der mente at vi var nogle daredevils siden vi bare kunne springe ud i det på den måde.

IMG_3719.JPG

IMG_3720.JPG

IMG_3721.JPG
Om aften stod den på fest. Det var jo Halloween. Hele vores hostel tog til en bar der hed Huaca-fucking-china. Vi havde drukket en øl der aften før så vi havde allerede fået en ven – Jorge. Jorge var bare festens midtpunkt. Der var dog bare en gang i mellem en af dem der arbejdede der der måtte hive fat i ham og minde ham om at han stadig var på arbejde i restauranten nedenunder.

IMG_3691.JPG

Day 11-15 – Arequipa

Efter nogle hårde og kolde dage i Puno var vi klar til lidt varme. Det gav Arequipa os. Ikke kun i temperatur men også fra de mennesker vi mødte. Lad os starte med byen. Arequipa er nok den mest europæisk inspireret by der nok eksisterer i Sydamerika. Plaza de Armas er hele byens centrum og er et dejligt sted at sidde og slappe af. De lokale er søde, men dog også taget tilbage af vores fantastiske skønhed. I så stor grad at det en norm at hver eneste (og vi mener hver eneste) skulle catcalle os. Vi blev endda kendte for en dag hvor 20+ mennesker ville tage et foto med os. For at være ærlige så ved vi godt at vi ser godt ud (især den dag alle ville tage billeder af os – vi så yderst gennemførte ud hvis vi selv skulle sige det. Det er dog blevet trættende at vi ikke kan gå igennem byen uden at føle at alle stiger på en og kommenterer en.
Vi har ikke taget på de oplevelses ture i Arequipa. Vi tog kun en rundt ud til udkanterne af byen for at se de mere fattige steder. På denne tur oplevede hvor stor variation der er fra bymidten til udkanten af byen hvor vi også fik muligheden for at ride på heste. Vi brugte Arequipa som en ferie. En ferie vi havde meget brug for. Vejret var endelig godt så vi kunne gå i shorts. Arequipa har mange fede hostels at bo på fuldt med fede mennesker og gode drinks, men specielt Wild Rovers hostel var helt fantastisk. Vi var i byen fra torsdag til søndag og det har givet os mange venner og tømmermænd. Vi har mødt alt fra danskere til australiere.
Sidste aften brugte vi sammen med en super sød norsk pige kaldet Pernille, da vi havde tilmeldt os et chokolade kursus. Her lærte vi alt om chokolade, hvor det kommer fra og hvordan det bliver lavet. Samtidig var vi selv med til at udvælge kakaobønner, riste dem, pille den, for derefter at knuse dem så vi kunne lave en chokolade drik. Disse processer er de samme som bruges til at lave chokolade, det tager dog mindst 4 dage så vi nåede selvfølgelig ikke at lave hele processen på 3 timer. Men vi fik dog smagt på rigeligt , fra lys til ekstra mørk, og lavede også vores egne 70% chokoladebarer med alt fra quinoa til nødder i.
Sidst men ikke mindst har vi begge fundet et nyt talent vi ikke vidste vi havde – vi kan snakke engelsk i total stiv tilstand. Så alt i alt har vi stadig en fed tur. Vi oplever nye ting hele tiden og menneskerne vi møder er ligeså fantastiske som oplevelserne.

IMG_3669.JPG

IMG_3667.JPG

IMG_3668.JPG

IMG_3672.JPG

IMG_3671.JPG

IMG_3665.JPG

IMG_3670.JPG

IMG_3673.JPG

IMG_3674.JPG

IMG_3666.JPG

IMG_3675.JPG

IMG_3676.JPG

Day 9 & 10 – Puno, Lake Titicaca

Efter en syv timer lang bustur ankom vi til Puno, en by vi havde forventet at blive længe i for at slappe lidt af. Men byen viste sig at være en stor overraskelse for os begge, selvom den ligger ned til en sø, var det bestemt ikke bade vejr. Efter en dag med lyn og torden besluttede vi os for at tage på en 2-dages bådtur til 3 øer på Lake Titicaca. Uros var den først ø gruppe vi besøgte. Uros er en menneskeskabt ø. Takketvære en fantastisk guide blev vi informeret om øens opbygning og tradition. Vi fik dermed et godt indblik i indbyggernes hverdag. På uros blev tre af os trukket ind i en af kvindernes hus, hvor hun begyndte at klæde os i traditionelt Uros tøj. Det var sjovt at rende rundt på en ø af strå i farverigt tøj, mens de andre i vores gruppe tog billeder af os. Næste stop var Amantani. Amantani er en lille ø uden biler og hunde, så der er meget stille og intet stres. Da vi ankom til øen blev vi hentet af vores mama, som vi skulle bo hos de næste 12 timer. Vores mama var en sød gammel dame, som havde det sødeste hus. Da vi ankom til huset blev vi serveret frokost, som bestod af quinoa suppe og ost og kartofler. Vi vidste ikke hvornår vi ville få aftensmad og vi havde ikke fået morgenmad, så der blev spist op. Efter frokost tog vi op på den ene af Amantani’s bjerge. Amantani har to bjerge det ene er moder jord og det andet fader jord. Vi tog op på fader bjerget. Der var en fantastisk smuk udsigt fra bjerget, hvor det også var muligt at se Bolivia i horisonten. Da vi kom tilbage til byen blev vi hentet af vores papa, som førte os tilbage til huset. Efter en stor frokost var vi begge ikke rigtig sultne. Men kort efter vi kom hjem blev vi serveret aftensmad. Det er fantastisk at få hjemmelavet mad i et andet land, men når man bliver serveret kartoffelsuppe med ris med pasta og kartoffelsauce ved siden af, går din mave ned. Peruvianere kan tåle mange kalorier og meget stivelse – vores danske maver er dog ikke med på alle de kulhydrater. Heldigvis har Lake Titicaca en form for mynte som de pytter i varmt vand. Denne te skulle angiveligt hjælpe på fordøjelsen, højdesyge og er god når man skal gå langt. Da vi skulle gå langt og have gang i vores fordøjelse blev vi serveret te hele dagen lang. Forstå os ret – teen smager godt men det er hårdt at drikke det samme til hvert måltid to dage i streg. Dagen efter måtte vi sige farvel til vores mama og papa. Vi skulle videre til den tredje og sidste ø, Taquile. Endnu engang blev vi mødt med en flot udsigt. Tiden på Taquile var kort, men vi nåede dog at få endnu et måltid. Da vi begge stadig var mætte fra dagen før delte vi en lille ret. Vi blev dog endnu engang indlagt til at drikke den dejlige mynte te. Vi er glade for at vi tog på turen rundt på øerne, for det gav os et bedre indtryk af Puno. Vi forstår nu skønheden ved området.

IMG_3656-2.JPG

IMG_3657-2.JPG

IMG_3653-3.JPG

IMG_3654.JPG

IMG_3658-2.JPG

IMG_3650.JPG

IMG_3652.JPG

IMG_3649.JPG

IMG_3659.JPG

IMG_3655-0.JPG

IMG_3660.JPG

Day 6 – Machu Picchu

Vi startede dagen tidligt for at nå op til Machu Picchu inden der kom for mange turister. Dette var en stor dag for det var også første dag vi havde shorts på – selvfølgelig var det også den dag hvor det regnede og var overskyet. Alle turisterne kiggede på os og rystede på hovedet. Vi valgte at gå op til Sun Gate før Machu Picchu, så vi kunne nå at se det oppe fra og få et overblik. Det tager ca. en time at gå op til Sun Gate. Det var halvvejs oppe at vi blev glade for vi ikke havde lange bukser og varme trøjer på. At se Machu Picchu oppe fra er en fantastisk oplevelse. At se ruinerne uden de forstyrrende turister. Samtidig var der ikke mange der gad at bruge en time på at gå op af et bjerg. Det føltes derfor som om man er den eneste på bjerget og man får dermed en oplevelse af se noget unikt som ingen har set før. Vi ved selvfølgelig godt at den tur er blevet taget 1000 turister før og at vi ikke er opdagere af Machu Picchu – men vi fik da følelsen. Derefter brugte vi en halv time på at gå bagom Machu Picchu og se en bro fra inkatiden. Disse to ture er helt klart best at tage. Machu Picchu i sig selv er utroligt smuk og fantastisk. Omgivelserne gør hele oplevelser endnu mere storslået. Efter 3 timer begyndte solen at komme frem. Så var det pludselig os der kunne ryste på hovedet af alle turisterne med lange bukser og tykke trøjer. Turisterne ved Machu Picchu er voldsomt irriterende – især når solen bager ned og ens fødder har givet op på livet. Men det er helt klart en tur vi kan anbefale! Bare husk at tage de små ture op af bjergene i stedet for at bruge tiden ved selve ruinerne.

IMG_3622.JPG

IMG_3624.JPG

IMG_3623.JPG

IMG_3625.JPG

IMG_3626.JPG

IMG_3628.JPG

IMG_3627.JPG

IMG_3629.JPG

IMG_3630.JPG

IMG_3631.JPG

Day 5 – Zipline & hiking

Efter en dejlig overnatning i Santa Teresa, vågnede vi op i en logde i amazonskoven trækroner. Morgene bød på sydamerikas længste zipline mellem bjergene. Til at starte med var det meget nervepirrende at hænge ud over bjergskranten, men vi ente efter 4 ziplines at hænge med hoved ned ad og hænge i supermandsstilling på den sidste og længste af dem på 800 m.
Senere på dagen kørte vi til en togstation 15 km fra Aguas Caliente, hvor vi skulle vandre til. Vi var begge en del overraskede over at vi skulle gå næsten 2,5 time med 15 kg på ryggen, men da vi endelig var færdige var det en enorm lettelse at være nået til byen inden Machu Picchu. Selve vandreturen var en af de vildeste oplevelser, da gå på aktive togskinner med skov alle vegne omkring en. På turen nød vi både frokost samt en badetur i den parallelt løbende flod.

IMG_3615.JPG

IMG_3618.JPG

IMG_3617.JPG

IMG_3616.JPG

IMG_3621.JPG

IMG_3620.JPG

IMG_3619.JPG