Day 9 & 10 – Puno, Lake Titicaca

Efter en syv timer lang bustur ankom vi til Puno, en by vi havde forventet at blive længe i for at slappe lidt af. Men byen viste sig at være en stor overraskelse for os begge, selvom den ligger ned til en sø, var det bestemt ikke bade vejr. Efter en dag med lyn og torden besluttede vi os for at tage på en 2-dages bådtur til 3 øer på Lake Titicaca. Uros var den først ø gruppe vi besøgte. Uros er en menneskeskabt ø. Takketvære en fantastisk guide blev vi informeret om øens opbygning og tradition. Vi fik dermed et godt indblik i indbyggernes hverdag. På uros blev tre af os trukket ind i en af kvindernes hus, hvor hun begyndte at klæde os i traditionelt Uros tøj. Det var sjovt at rende rundt på en ø af strå i farverigt tøj, mens de andre i vores gruppe tog billeder af os. Næste stop var Amantani. Amantani er en lille ø uden biler og hunde, så der er meget stille og intet stres. Da vi ankom til øen blev vi hentet af vores mama, som vi skulle bo hos de næste 12 timer. Vores mama var en sød gammel dame, som havde det sødeste hus. Da vi ankom til huset blev vi serveret frokost, som bestod af quinoa suppe og ost og kartofler. Vi vidste ikke hvornår vi ville få aftensmad og vi havde ikke fået morgenmad, så der blev spist op. Efter frokost tog vi op på den ene af Amantani’s bjerge. Amantani har to bjerge det ene er moder jord og det andet fader jord. Vi tog op på fader bjerget. Der var en fantastisk smuk udsigt fra bjerget, hvor det også var muligt at se Bolivia i horisonten. Da vi kom tilbage til byen blev vi hentet af vores papa, som førte os tilbage til huset. Efter en stor frokost var vi begge ikke rigtig sultne. Men kort efter vi kom hjem blev vi serveret aftensmad. Det er fantastisk at få hjemmelavet mad i et andet land, men når man bliver serveret kartoffelsuppe med ris med pasta og kartoffelsauce ved siden af, går din mave ned. Peruvianere kan tåle mange kalorier og meget stivelse – vores danske maver er dog ikke med på alle de kulhydrater. Heldigvis har Lake Titicaca en form for mynte som de pytter i varmt vand. Denne te skulle angiveligt hjælpe på fordøjelsen, højdesyge og er god når man skal gå langt. Da vi skulle gå langt og have gang i vores fordøjelse blev vi serveret te hele dagen lang. Forstå os ret – teen smager godt men det er hårdt at drikke det samme til hvert måltid to dage i streg. Dagen efter måtte vi sige farvel til vores mama og papa. Vi skulle videre til den tredje og sidste ø, Taquile. Endnu engang blev vi mødt med en flot udsigt. Tiden på Taquile var kort, men vi nåede dog at få endnu et måltid. Da vi begge stadig var mætte fra dagen før delte vi en lille ret. Vi blev dog endnu engang indlagt til at drikke den dejlige mynte te. Vi er glade for at vi tog på turen rundt på øerne, for det gav os et bedre indtryk af Puno. Vi forstår nu skønheden ved området.