Japan – Tokyo, Kyoto, Mt. Fuji

Efter nogle fantastiske uger i Kina gik turen videre mod vores sidste land, Japan. Det var meget urealistisk at lande i Japan. Det har hele turen igennem været det land vi havde glædet os mest til. Vi havde gennem couchsurfing fundet en person vi kunne bo hos og dermed opleve det rigtige Japan. Vi brugte de første par dage på at udforske Japan. Vi gik fra Shinjuku til Shibuya gennem Harajuku og mange andre områder. Japan har mange forskellige områder der hver har sin stil. Harajuku har en meget anderledes stil som er en blanding af alt fra lolita til genbrug. Vi brugte en hel dag i Shibuya og det meste af tiden gik på at finde den berømte fodgængerovergang som skulle være den travlestes i Japan. Da vi endelig fandt opdagede vi at vi havde gået på den flere gange i løbet af dagen, der havde bare ikke været så mange mennesker på den. Vi brugte også en dag på at se kejserpaladset og Tokyo Tower. Da vi kunne mærke at vi havde for meget tid i Tokyo tog en kort tur til Kyoto. Da vi sad i venteværelset til bussen kom der et kamerahold ind. Da vi var de eneste udlændinge i rummet vidste vi at de ville komme hen til os. Vi tillod et kort interview og tænkte derefter ikke mere over det. Da vi ankom kl 6 om morgen i Kyoto blev dog mødt igen af det samme kamerahold. De tog os op på 2. etage hvor vi fik prøvet kimonoer. På 48 timer fik vi set praktisk talt alt hvad der var at se i Kyoto. Den næstsidste dag i Japan tog vi til mt. Fuji. planen var at bestige bjerget, men vejret stod ikke til det. Vi tog derfor hurtigt hjem igen. Da vi kom tilbage fandt vi ud af at der havde været et jordskælv imens vi havde været oppe på bjerget. Selvom om vi ikke kunne mærke noget, så har det sat gang i noget aktivitet i Fuji. Nu er sidste dagen af vores rejse nået. I aften tager vi på flyet hjem og vores 7,5 måneders tur vil være overstået. 

   
                 

Kina – Shanghai

Vi brugte de sidste 3 dage i Kina i Shanghai. Her boede vi i centrum af byen ved People Square hvor der både er en god blanding af moderne shopping centre og lokale spisesteder. Vi kom til Shanghai om eftermiddagen og brugte mest af den første dag på at udforske det område vi boede i. Dagen efter regnede det en del, men vi tog stadig til Benedicte’s yndlings område i Shanghai kaldet Tiansifang. Dette område er gamle kinesiske hus med moderne indretning af butikker og restauranter. Stemningen i de små gader er utrolig hyggelig, dog var det lidt ærgerligt at det regnede. Senere tog vi til et andet område i nærheden kaldet Xingtiandi som er kendt som the French Consession. Dette er stedet for fine restaurant besøg og hyggelige cafeér. Dagen efter besøgte vi business området i Shanghai kaldet Century Avenue. Her gik vi blandt skyskraberne der danner Shanghai skyline, vi så også ‘The Bund’ og brugte aftenen på at spise god kinesiske mad og nyde nattelivet. 

   

   

  

Kina – Changzhou

Vi ankom til Changzhou om aftenen, efter at have siddet i det fantastisk hurtige tog fra Beijing i kun 6 timer. Det er kort tid i forhold til afstanden. Her blev vi mødt af Benedictes værtsfamilie fra da hun boede i Kina. Vi brugte 3 dage 2 overnatninger. Disse dage brugte vi blandt andet på at besøge de steder Benedicte savnede fra da hun boede der. Vi besøgte den største park i byen hvor vi spontant valgte at bruge 2 timer på at male en figur af en kat, ret hyggeligt med rimelig random. Den anden aften lærte vi at lave wontoner på ægte kinesisk maner. Derefter besøgte vi en rosenhave med værtsmoren, som havde tusinde forskellige roser, så fint. Sidste dag brugte vi på at besøge den High School Benedicte har gået på. Vi mødtes med Mr. Zhao som var ansvarlig for udvekslingsstudenterne. Han gav os en rundvisning på skolen, tog de obligatoriske billeder når nogle besøger skolen og bød os på chokolade og noget at drikke men vi snakkede. Og selvfølgelig fik vi gaver med hjem til vores familie af ham som tak for vores besøg, typisk kinesisk.  Om eftermiddagen spiste vi en sidste omgang hongshaorou til frokost inden vi skulle på toget. Det er en af vores absolut yndlingsretter af mørt kød med tofu i den bedste sovs.

   

  

 

Kina – Beijing 

Beijing var stoppet efter Xian, vi havde ikke rigtigt planlagt noget for Beijing, men havde vores tofaste guidebog hvor vi fandt et hostel igennem i et af de gode områder. Vi boede i Sanlitun hvor der både er shopping centre, metro tæt på til centrum af byen og bar Streets. Vi brugte først dag på at nyde området vi boede i, dog var det lidt irriterende da det regnede helt vildt. Vi ventede derfor med at tage til den kinesisk mur før det blev godt vejr igen, hvilket det gjorde to dage efter. Vi fandt selv en bus derudaf, endte med at skifte 5 gange på vej derud, og fandt en bus direkte tilbage på vej hjem. Men at gå på den kinesisk mur var ihvertfald fantastisk, det var noget Ida også skulle, da det jo er et af verdens vidundere. Vi fandt en del af muren som ikke var så turister hvilket var virkelig rart. Selvom at gåturen på den kinesiske mur var omkring 1,5 uge efter vi havde gået Huashan kunne det stadig mærkes i lægmuskelen da vi gik op af trapperne. Inden vi tog toget videre mod Changzhou skulle vi lige forbi den forbudte by, hvilket vi næsten opgav da vi så den kæmpe turist mængde der var. Desværre har vi oplevet gennem hele vores tid i Kina, at hvis man vil nyde en turistattraktion skal man være der som de første om morgenen, da kinesiske turister kan være en stor mundfuld.

   

  

    

Kina – Xian

I Xian blev vi ramt af dårligt vejr. Derfor blev dagen vi ankom ikke til mere end en gåtur for mad, hvilket vi ikke havde noget imod siden at vi havde gået Huashan hele dagen. Dagen efter var vejret ikke blev bedre. Vi sov længe og brugte derefter dagen på at gå rundt i det muslimske kvarter. Det muslimske kvarter er kendt for deres fantastiske mad. Vi brugte derfor dagen på at gå fra bod til bod og smage den gode mad. Regnen blev dog for meget og vi tog hjem da vi var helt gennemblødte. Xian er en historisk by og vi skulle selvfølgelig også se noget historisk. Derfor tog vi ud og så de obligatoriske terrakottakrigere. Statuerne er ekstremt realistiske og meget fascinerende at se. Vi var desværre på det tidspunkt meget trætte af kinesiske turister og trapper så vi blev der kun kort. 

   
   

Kina – Huashan

Vi tog derefter til Huashan. En mand på vores tur til Jiuzhaigou havde fortalt os om Huashan. Huashan er et bjerg der lægger ved byen af samme navn. Det er kendt for at være en af de farligste hiketure i verden. Vi skulle selfølgelig tjekke det ud. Der var flere muligheder for at komme op og rundt på bjerget. Der var to lifter der gik til det sydlige og nordlige summit. Der var samtidig to veje at gå op af bjerget. Vi valgte at gå op af den vej der var tættest på os. Her stod det på 2 timer på trapper og 1 time på ekstrem stejle trapper. Da vi endelig nåede toppen kom den “nemme” del. Der er fem summits på bjerget. Nord, syd, øst, vest og central. Vi kom op ved nord og tog loopet rundt. Ved syd toppen var der noget der hed skyplank. Her blev man spændt fast og blev derefter sendt ud på klippesiden der hvor bjerget er stejlest. Man gik på en blanding af træ og huller i bjerget. Efter at vi var noget hen på den anden side af klippevæggen fandt vi ud af at vi skulle den samme vej tilbage. Så vejen tilbage skulle vi ikke bare gå langs klippevæggen vi skulle også udenom andre der skulle den modsatte vej. Det er en smule skræmmende at gå rundt om mennesker på en lille plade af træ 2000 meter over jorden. Vi overlevede dog og forsatte derefter vores hike på bjerget. Da vi var fuldstændig smadret begyndte vi at gå ned. Efter en langtrukkent vej ned var vi endelig færdig efter 9,5 time af konstant bevægelse. Selvom vi var ekstremt trætte tog vi videre til Xian. 

   
      
   

Kina – Chengdu, Leshan, Jiuzhaigou

Efter 25 hyggelige timer i en togkupé med nogle ældre damer ankom vi til Chengdu. Vi havde mange planer for Chengdu og brugte det meste af dagen på at planlægge det hele. Vi dog sat tid af til at tage på en kort cykel tur rundt i byen ledt af vores guide Missy. Dagen efter stod vi tidligt op og tog en af de første busser ud til Panda reservatet. Her fik vi set alle de dejlige pander inden der kom for mange turister. Derefter tog vi mod Leshan. Efter en to timers bustur ankom vi og tog direkte ud mod den store Buddha som området er kendt for. Den hedder ikke den store Buddha for ingen ting, dens lilletå er nærmest større end en person. Efter endu to timer i bus nåede vi hjem, hvor vi spiste hot pot med Missy og to tyskere. Chengdu området er kendt for sit stærke mad og især sin hot pot. Efter at have smagt maden forstod vi hvorfor det er kendt for at være det bedste i Kina. På trods af en lang dag var der ingen tid til at slappe af. Morgen efter skulle vi op kl 4 for at tage bussen til Jiuzhaigou. Da kl var ca 6 brød vores bus sammen og vi blev nød til at vente på at en ny en kom. Vi havde booket en tur med guide, da det var billigere og nemmere end at gøre det selv. Dette betød at vi stoppe hver time for at kineserne kunne strække benene og købe snacks. Vi stoppede ved en national park som vi fik mulighed for at gå rundt i. Vi gik rundt med fire unge kinesere der var med på turen. De var til at starte med vores oversætter indtil de fandt ud af at Benedicte kunne kinesisk. Efter at have gået i nogle timer i parken tog vi mod vores hotel. Vi ankom først kl 22 hvor vi så endelig fik aftensmad. Dagen efter tog vi til Jiuzhaigou national park. Vi frygtede en masse kinesiske turister, da det var helligdag i Kina. Heldigvis var parken stor nok til at vi ikke kunne mærke den enorme mængde af kinesere der var i parken. Vi gik en mindre gruppe af forskellige fra vores turgruppe. Efter nogle timer blev vi dog nød til at skilles med dem, da vi gerne ville gå lidt mere og tage lidt færre selfies. Jiuzhaigou er en fantastisk flot park med snedækkede bjerge i baggrunden og multifarvede søer i forgrunden. Den sidste dag på vores tur stod vi tidligt op for at slippe for køerne af kinesiske turbusser. Dog skulle vi igen stoppe her 10-60 min for at holde pause eller se noget turistet som kun prøvede på at sælge ting. Tilsidst var hele bussen dog træt af at stoppe og vi kom hjem uden flere unødvendige stop. Dagen efter nød vi en pause og muligheden for at sove længere end til kl 6.

   
             

Kina – Guilin, Jangzhou

Om aften gik toget til Guilin. Vi brugte en dag i Guilin på at se byen og især byens gågader. Dagen efter tog vi til Yangzhou. Vi glædede os meget, da vi havde hørt meget godt om Yangzhou’s natur. Bjergene omkring byen er utroligt smukke. Det var som at være i Phong Nha igen. Byen har også en gågade fyldt med boder der solgte en masse forskellige ting som man ikke ved hvad er. Anden dagen i Yangzhou blev brugt på en tanden cykel. Det var en oplevelse i sig selv at cykle rundt. Cykel gav os i hvert fald mulighed for at vise det samarbejde vi har bygget op efter 7 måneder. Vi brugte hele dagen på at cykle rundt mellem seværdighederne i området. Endnu engang valgte vi at gå ad et bjerg. Denne gang vidste vi dog ikke at vi ville ende helt på toppen, men det blev hurtigt klart da vi ikke kunne de enden på trapperne. Om aften gik turen tilbage til Guilin. Vi brugte den sidste dag i Guilin til at forberede os på den 25 timers lange tog tur der lå foran os.

   
     

Kina – Shenzhen, Guangzhou

Efter en kort båd tur var vi i Kina. Her boede vi hos Maria og Ramon som er gamle venner af Benedictes familie. Vi nød at blive forkælet hos dem og muligheden for at slappe af i det rolige Shenzhen. En af dagene stod dog på en mindre hike op af et bjerg tæt på hvor vi boede. Vi troede at det ville blive en nem tur. Det viste sig dog at være flere trapper end vi havde regnet med og var derfor godt trætte da vi var færdige. Vi blev kun i Shenzhen i tre dage for turen gik hurtigt videre til Guangzhou. I Guangzhou havde vi kun en nat, men vi brugte dagene godt på at få set byen og smagt en masse af det mad Benedicte havde savnet. 

   

Hong Kong

Efter Vietnam kom turen til Hong Kong. Vi fløj til Hong Kong lufthavn og tog derefter direkte hjem til vores ven Juan, som vi mødte de første 3 dage vi var i Peru. Vi har holdt kontakten med ham siden Peru, og tilfældigvis var han lige blevet tilbudt at flytte med sit job fra Spanien til Hong Kong i den periode hvor vi var der. Det var så hyggeligt at se ham igen og rigtig dejligt at have en man kender i byen. Selvom at han skulle på arbejde, skrev han hver dag nogle ideer ned til hvad vi kunne se i byen den dag. 3 dage efter vi var kommet, fik han en ven fra Spanien på besøg som hed Pedro. Imens Pedro boede hos Juan, flyttede vi på hostel i Causeway Bay området på Hong Kong Island. De næste par dage hang vi ud med både Juan og Pedro til middage samt bytur og besøg på Hestevæddeløbsbanen i Hong Kong. Det var en kæmpe omvæltning at komme til Hong Kong fra Vietnam. Alt er meget mere moderne, vi har ikke været vandt til shopping eller højhuse i den grad der er, hvilket gjorde byen meget mere imponerende. De næste par dage besøgte vi Kowloon siden hvor der var markeder, sneakers street med et ton af falske sko og så Hong Kong skyline om aftenen. En af dagene tog vi også ud til The Giant Buddha. Denne dag var utrolig overskyet, så da vi tog en 25 min. lang æggelift op på et bjerg for at se den, skulle vi helt op og stå få meter fra Buddhaen for overhoved at få en ide om hvor stor den var. Men heldigvis var der forneden af æggeliften et stort outlet center hvor vi brugte en del tid og fik købte nogle nye ting. Om aftenen tog vi ud og spiste med Benedictes ven Berry og hans familie. De inviterede os på kinesisk hotpot som er et must-try når man er i Kina/Hong Kong. Den sidste aften i Hong Kong tog vi op på Victoria Peak, hvor der endnu engang var tåget. Fra Victoria Peak kan man se hele Hong Kong skyline og virkelig få en idé af bygningernes højde. Vi afsluttede dagen med middag med Juan hvor vi fik sagt farvel til både ham og Hong Kong. Dagen efter gik turen mod Kina. 

   
            

Day 178-184 – Hanoi, Halong Bay

Efter Phong Nha gik turen videre i natbus til hovedstaden Ha Noi. Her var planen at blive en overnatning og derefter tage mod Halong Bay, som på sin vis skulle minde om Phong Nha bare i vand, hvilket det også gjorde. Det er en masse små øer med mulighed for at sejle rundt mellem dem. Vi besluttede os for at lade vores store rygsække ligge i Ha Noi og kun tage det vi skulle bruge i de 3 dage vi var i Halong Bay med. Vi ankom med bus og færge til Halong Bay, og fandt hurtigt ud af at der var en hel del koldere end hvad vi havde regnet med. Vi blev allerede på første dagen der en smule forkølede og brugte derfor aftenen på at drikke te og hygge på hotel værelset. Til dagen efter havde vi booket en selj/kajak tur ud blandt øerne. Vi startede om morgenen med at ro i kajak rundt i 2 timer. Efter frokost var der mulighed for en svømmetur og udspring fra båden, selvom at det var en smule koldt hoppede vi i fra bådens tag. På turen besøgte vi også en ø kaldet Monkey Island, hvor vi tog på en vandretur op til toppen af øen og så den vidunderlige udsigt ud over hele området. På stranden omkring øen var der både små og store aber, derfor navnet. Vores dage i Halong Bay var virkelig smukke, men det var utrolig koldt hvilket var ret ærgerligt. Vi skulle tilbage til Ha Noi og havde her 2 dage inden vi skulle med flyet videre til Hong Kong. Den ene dag fik vi en privat tur rundt i byen, for at høre om historien og se de gamle områder, og så brugte vi resten af den dag på at smage byens specialiteter som æggekaffe, Pho (nudelsuppe) og Bun Cha (nudelsuppe med kød i).

   
 

Day 176-178 – Phong Nha

Dagen efter tog vi til Phong Nha. Vi vidste ikke hvad vi skulle forvente af stedet. Vi vidste at det var en national park og at stedet var kendt for dens grotter. Vi lærte dog hurtigt om stedet og fandt ud af at national parken har verdens største grotte og stedet er forholdsvis nyt for turister. Vi brugte aften vi ankom til at planlægge en tur rundt i parken og hvilke grotter vi ønskede at besøge. Vi fandt hurtigt ud af hvad vi ville og besluttede os for at leje en motorcykel. Vi kørte et loop i parken dagen efter. Vi startede tideligt om morgen og vi var de eneste på vejen. Parken er stadig ikke fuldt opdaget og det antages at der stadig er uopdagede grotter gemt i skoven. Om morgen var skoven dækket af tåge og det forstærkede kun mystikken ved området. Vores første stop var en  botanisk have, som kun havde nogle gåstier og nogle skilte der forklarede om træerne. Derefter tog vi til den første grotte kaldet Paradise Cave. Først skulle man gå en kilometer op af et bjerg for at komme til grottens indgang. Når man træder ind i grotten for første gang bliver man overvældet af størrelsen. Det lille hul der udgør indgangen udvikler sig til et kæmpe rum inde i bjerget. Det var muligt at gå en kilometer ind i grotten. Efter kun et par meter ned i grotten får man kulegysninger af overvældning, det var noget af det smukkeste naturskabte vi har set på vores tur. Alle grotterne er belyst af små elektriske lys så man faktisk kan se noget derinde. Da vi var næsten helt ved grottens ende, oplevede vi at en gruppe vietnamesere ville tage billeder med os, da dette område i Vietnam er så nyopdaget var vi udlændinge med lyst hår en lige så stor attraktion som grotten i sig selv. Efter et fantastisk besøg i Paradise Cave fik vi lokal frokost og kørte så videre mod et Eco-trail kaldet Nouc Moc. Her forventede vi en lang vandretur ud til en flod, men det viste sig nærmere at være et langt vandfald hvor man kunne bade forskelligede steder langs floden. Vi var der en søndag, hvilket betød at hele områdets unge hang ud der. Om aftenen kørte vi 10 km udenfor byen, for at smage områdets bedste vietnamesiske kaffe med kondenseret mælk og kakao. Dagen efter lejede vi igen en motorcykle og kørte ud til den mest kendte grotte, nemlig Phong Nha grotten. Her tog vi sammen med 6 andre vi havde mødt på en sejltur ind i grotten, da det nemlig ikke er muligt at gå derind. Det var en helt speciel oplevelse at se og høre om hvordan Vietcong soldaterne har brugt disse grotter under vietnamkrigen til at gemme våben i. Senere på dagen kørte vi endnu en tur rundt i National Parken og endte i Nouc Moc igen, hvor vi denne dag var der som de eneste og nød eftermiddagen ved at ligge i gummiringe i vandet.