Day 11-15 – Arequipa

Efter nogle hårde og kolde dage i Puno var vi klar til lidt varme. Det gav Arequipa os. Ikke kun i temperatur men også fra de mennesker vi mødte. Lad os starte med byen. Arequipa er nok den mest europæisk inspireret by der nok eksisterer i Sydamerika. Plaza de Armas er hele byens centrum og er et dejligt sted at sidde og slappe af. De lokale er søde, men dog også taget tilbage af vores fantastiske skønhed. I så stor grad at det en norm at hver eneste (og vi mener hver eneste) skulle catcalle os. Vi blev endda kendte for en dag hvor 20+ mennesker ville tage et foto med os. For at være ærlige så ved vi godt at vi ser godt ud (især den dag alle ville tage billeder af os – vi så yderst gennemførte ud hvis vi selv skulle sige det. Det er dog blevet trættende at vi ikke kan gå igennem byen uden at føle at alle stiger på en og kommenterer en.
Vi har ikke taget på de oplevelses ture i Arequipa. Vi tog kun en rundt ud til udkanterne af byen for at se de mere fattige steder. På denne tur oplevede hvor stor variation der er fra bymidten til udkanten af byen hvor vi også fik muligheden for at ride på heste. Vi brugte Arequipa som en ferie. En ferie vi havde meget brug for. Vejret var endelig godt så vi kunne gå i shorts. Arequipa har mange fede hostels at bo på fuldt med fede mennesker og gode drinks, men specielt Wild Rovers hostel var helt fantastisk. Vi var i byen fra torsdag til søndag og det har givet os mange venner og tømmermænd. Vi har mødt alt fra danskere til australiere.
Sidste aften brugte vi sammen med en super sød norsk pige kaldet Pernille, da vi havde tilmeldt os et chokolade kursus. Her lærte vi alt om chokolade, hvor det kommer fra og hvordan det bliver lavet. Samtidig var vi selv med til at udvælge kakaobønner, riste dem, pille den, for derefter at knuse dem så vi kunne lave en chokolade drik. Disse processer er de samme som bruges til at lave chokolade, det tager dog mindst 4 dage så vi nåede selvfølgelig ikke at lave hele processen på 3 timer. Men vi fik dog smagt på rigeligt , fra lys til ekstra mørk, og lavede også vores egne 70% chokoladebarer med alt fra quinoa til nødder i.
Sidst men ikke mindst har vi begge fundet et nyt talent vi ikke vidste vi havde – vi kan snakke engelsk i total stiv tilstand. Så alt i alt har vi stadig en fed tur. Vi oplever nye ting hele tiden og menneskerne vi møder er ligeså fantastiske som oplevelserne.